Årets ozonhul er det syvendestørste i 48 års målinger
En stærk polarhvirvel bidrog til et stort område med lavt ozonindhold over Antarktis. Areal og ozontab fortæller dog forskellige historier.
Ozonhullet over Antarktis var i 2026 det syvendestørste i 48 års overvågning, målt på det gennemsnitlige areal i sæsonens mest intensive periode. Det fremgår af en opgørelse, som NASA Earth Observatory offentliggjorde den 9. november.
Sammenligningen dækker perioden fra 7. september til 13. oktober. Årets største udbredelse på en enkelt dag blev registreret den 18. september.
Ifølge NASA skabte en usædvanligt stærk polarhvirvel gunstige betingelser for ozonnedbrydning over et stort område. Hullet var dog ikke lige så dybt som andre store ozonhuller i måleserien. Et stort areal er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med de laveste ozonkoncentrationer.
Betegnelsen ozonhul beskriver et område med mindre end 220 Dobson-enheder ozon. Det er ikke et område helt uden ozon.
Temperaturer og luftens cirkulation i stratosfæren giver betydelige udsving fra år til år. Derfor skal en enkelt sæsons størrelse ses i sammenhæng med den længere måleserie.
Kilder & dokumentation
Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.
