Fiskebestandenes DNA udfordrer grænserne for fiskeriforvaltning
En gennemgang af 302 studier viser uoverensstemmelser mellem genetiske bestande og de områder, der bruges til at vurdere fiskeriet.
Fisk, der svømmer i samme havområde, kan tilhøre forskellige genetiske bestande. Det kan få betydning for, hvor godt fiskeriforvaltningen opdager tilbagegang hos en sårbar bestand, viser en forskningsgennemgang omtalt af DTU Aqua den 5. november.
Forskerne har samlet 302 studier fra 40 års forskning i det nordøstlige Atlanterhav. I 47 procent af de vurderede tilfælde passede de genetiske grænser dårligt med de enheder, som bruges til bestandsvurdering.
Hvis flere biologiske bestande tælles sammen, kan en sund bestand skjule problemer hos en anden. Derfor anbefaler forskerne at kombinere genetiske oplysninger med blandt andet mærkning og undersøgelser af fiskenes vandringer.
DNA-data har allerede bidraget til ændrede bestandsgrænser for blandt andet torsk og sild. Forskerne peger også på, at genetisk overvågning kan hjælpe med at følge bestande, når deres udbredelse ændrer sig.
Kilder & dokumentation
Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.
