Bliv lidt
mere nysgerrig.

Søg
Videnskab / Nyhed

Forskere får et enkelt molekyle til at arbejde som turbine

Et internationalt hold med forskere fra Københavns Universitet kan styre både retning og hastighed i en molekylær maskine.

Af Mentium-redaktionen ·
AI-genereret genrebillede af præcisionsudstyr i et fysiklaboratorium
Billede: Mentium

Et spiralformet molekyle kan sættes i vedvarende rotation med elektrisk strøm. Det er resultatet af et internationalt forskningssamarbejde, som Københavns Universitet præsenterede den 23. oktober.

Molekylet er placeret mellem to elektroder af guld. Forskerne kan ifølge universitetet kontrollere både rotationsretningen og hastigheden. Bevægelsen registreres gennem ændringer i strømmen.

Kemi og fysik mødes

KU har bidraget med fremstilling af molekylet og med teori, der forklarer mekanismen. Blandt de involverede er professorerne Michael Pittelkow fra Kemisk Institut og Per Hedegård fra Niels Bohr Institutet. Resultaterne er offentliggjort i Nature.

Konstruktionen henter inspiration fra arkimedesskruen, men arbejder på molekyleniveau. Den viser, hvordan elektrisk energi kan omsættes til kontrolleret bevægelse i en meget lille struktur.

Stadig et laboratorieforsøg

Turbinen er foreløbig demonstreret ved temperaturer tæt på det absolutte nulpunkt. Der er derfor langt til en maskine, der kan indgå i almindelige produkter.

Næste skridt er blandt andet at undersøge andre molekyler og muligheden for drift ved højere temperaturer. Anvendelser i eksempelvis små analysesystemer og energilagring er forskernes langsigtede perspektiver, ikke færdige teknologier.

Kilder & dokumentation

Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.

Læs også

Billede: Mentium
Videnskab · Nyhed

Bakterier kan give hestebønneprotein en anden smag

KU-forskere har undersøgt, hvordan fermentering ændrer aromastoffer i bønneprotein. Målet er mere attraktive plantebaserede fødevarer.

Mentium-redaktionen · 29.10.2026
Billede: Mentium
Videnskab · Nyhed

Sydpolens is åbner et nyt vindue til universet

Francis Halzen får Nobelprisen i fysik 2026 for sit arbejde med IceCube og kosmiske neutrinoer. Danske forskere er en del af samarbejdet.

Mentium-redaktionen · 26.10.2026