AI i ældreplejen: Mere tryghed kan koste privatliv

Sensorer kan hjælpe med at opdage fald, og kunstig intelligens kan understøtte dokumentation. Men gevinsterne i ældreplejen kommer med valg om privatliv, ansvar og menneskelig kontakt. Det fremgår af et nyt CAISA-brief, som Roskilde Universitet omtalte den 28. oktober.

Forfatteren er RUC-lektor Agnete Meldgaard Hansen. Arbejdet bygger på 43 internationale forskningsartikler og ni kvalitative interviews med danske kommuner og organisationer på ældreområdet.

Når hjælp også bliver overvågning

Et centralt dilemma er, at oplysninger om bevægelser og daglige rutiner både kan skabe sikkerhed og give et detaljeret indblik i borgerens privatliv. Den acceptable balance afhænger ifølge forskeren af den enkelte borgers situation og ønsker.

Briefet undersøger også selvbestemmelse, ansvar, standardisering, ressourceprioritering og sociale relationer. Det fremlægger ikke én løsning, der passer til alle borgere og arbejdspladser.

Tid bliver ikke automatisk til omsorg

Teknologien kræver menneskeligt arbejde for at fungere i praksis. Forskerens pointe er derfor, at effektivisering ikke i sig selv sikrer mere kontakt mellem medarbejdere og ældre.

Hun anbefaler løbende dialog mellem personale, ledere, borgere og pårørende. Briefet er en analyse af etiske afvejninger, ikke et forsøg, der måler en bestemt AI-løsnings effekt på plejekvaliteten.