Skal du have foretaget eltjek på din bolig?

Er elinstallationerne i din bolig udført korrekt, og overholder de gældende lovgivning? Dette kan være nødvendigt at vide, hvis du for eksempel skal sælge din andelsbolig. Her skal den nye ejer være sikker på, at alle installationer er korrekt udført og i overensstemmelse med lovgivningen på området. De fleste andelsboligforeninger betinger en handel med, at der bliver foretaget eftersyn af elinstallationerne og lovliggørelse, før et salg kan godkendes, og andelsboligen kan overdrages til den nye andelshaver.

Et eltjek foretages af en autoriseret elektriker. Alle installationer gennemgås, og der udarbejdes en rapport med oplysninger om, hvad der eventuelt skal udbedres, før boligen kan overdrages. Når man skal have foretaget et eltjek, bør man derfor tage kontakt til et firma, som kan udføre et sådant. Ofte skal firmaet være godkendt af andelsboligforeningen. Det er en god idé at være hjemme, når der skal foretages eltjek, da man så kan følge eftersynet på nært hold.

Hvem skal udbedre eventuelle fejl?

Ved en handel med en andelsbolig er det næsten altid sælger, der bekoster udbedringerne af fejlene på elinstallationerne. Dette skal være færdiggjort, før handlen kan gøres endelig. Dette gør, at den nye andelshaver ikke behøver at komme til at stå med uforudsete udgifter efter en overdragelse. Det kan anbefales, at man får udbedret installationerne af en autoriseret elektriker. Måske endda den samme som har udført det pågældende eltjek.

Et eltjek er en nødvendig del af en handel med andelsboliger og virksomhedslokaler. Det er en betryggende foranstaltning for især den, som skal overtage den pågældende bolig eller erhvervslokale. Man kan også få foretaget eltjek, hvis man selv skal have bygget om og gerne vil være sikker på, at alt er, som det skal være.

Stol på eksperten

Det er godt, at vi har eksperter her til lands. Man kan roligt stole på, at folk, der besidder kyndig viden, oplyser én på den mest betryggende måde. Det ville være en utryg verden, vi levede i, hvis der ikke var lovgivning, som beskyttede os mod svindel. Når man har fået ekspertens ord på, at ens andelsbolig er i ordentlig stand og lever op til lovgivningen, så kan handelen trygt finde sted.