Pynt op til jul med den smukkeste julepynt

Julen er hjerternes fest – og kræmmerhusenes og kuglernes og guirlandernes fest. For ikke at tale om lyskæderne og stjernerne og nisserne og alle de små engle. Ja, julen er en pyntefest uden lige, og de fleste af os elsker det. Når vintermørket er allermest ubarmhjertigt og hænger tungt over vores lille nordiske Danmark, så tænder vi lys og pynter op til fest og jager det ulidelige mørke på flugt. For julen er jo hjerternes fest, først og fremmest.

Man kan selv lave Julepynt, i hvert fald noget af det. Men der er også mange smukke pynteting at finde i butikkerne. Julepynt der lyser op og spreder glæde. Julepynt giver den der gode, rare, hyggelige julestemning, som fylder selv gamle hjerter med glæde og forventning. Jo, der kommer et forår mere. Når julen er ovre, så lysner det igen. Bare vent.

Let og fint eller tungt læsset

Hvor meget julepynt, der skal være i vores hjem, bestemmer vi jo selv. Et par udvalgte og velplacerede stykker pynt kan fylde en hel stue med den helt rigtige stemning. Der skal ikke nødvendigvis så meget til. Sådan er der nogen, der helst vil have det. Og så er der dem, der går all in og pynter hver en krog og hvert et hjørne med festlig pynt.

Der er ingen facitliste her. Vi styrer selv og bruger julepynt på hver vores personlige måde. Og sådan skal det være. Det ville da være kedeligt, hvis alle hjem så ens ud i julen. Der skal være plads til forskellighed og forskellige måder at bruge julepynt på. Men uden julepynt går det da ikke, vel? Det ville dog alligevel være synd. Man skal kunne se i stuerne, at nu er det hjerternes fest.

Træet med den grønne top

Juletræet, det ikoniske elskede juletræ der pryder vore hjem juleaften. Det skal have pynt på og stråle med lys og dejlige farver. Især når der er børn, er det en glæde at se de små gøre store øjne ved synet af et juletræ med julepynt og glimtende lys. God jul.