Fine, budgetvenlige fund til at pifte børneværelset op

Er du i øjeblikket ved at indrette dit barns værelse, eller måske mangler du blot nogle idéer til, hvordan du kan pifte rummet op med nogle enkelte ændringer? Børneværelset skal være et trygt rum for barnet, som indbyder til leg og gode oplevelser. Derfor skal der også være plads til alt det farverige legetøj, som ingen voksne synes er særligt kønt, og der må også gerne være rodet det meste af tiden. Det gør måske ikke rummet særligt stilfuldt eller insta-værdigt, men det behøver et børneværelse heller ikke være. Det er nemlig alt det legetøj, som børn kan fordybe sig i flere timer om dagen, og med en god leg følger der som regel en del rod. Er det tilfældet hjemme ved dig, så er alt lige som det skal være. Når det så er sagt, er det helt forståeligt, hvis du gerne vil pifte børneværelset op med nogle nye ting. Det er de enkelte små fund, som er med til at fuldende stilen i det enkelte rum. På børneværelset skal det selvfølgelig være noget som hører til på et børneværelse, så det ikke ser malplaceret ud. Mangler du inspiration til, hvad det kan være, bliver du her præsenteret for nogle budgetvenlige fund, der vil tage sig godt ud på de fleste børneværelser. 

Dekorativ og lærerig på én og samme tid
Det første tip til børneværelset, er en alfabet plakat. En alfabet plakat består af fine illustrationer af alle bogstaverne fra A til Å. Nogle af alfabet plakaterne har ved siden af de enkelte bogstaver en lille tegning af et dyr, som starter med det pågældende bogstav. De budgetvenlige og børnevenlige plakater egner sig helt perfekt til væggen i børneværelset, hvor man sammen med sit barn kan øve på alfabetet, snakke om de forskellige dyr og hvilke lande de kommer fra. Derudover er alfabet plakaten enormt dekorativ, og den er designet ud fra det princip at den skal passe ind i alle typer hjem og indretningsstile. En alfabet plakat kan evt. hænges op sammen med en matchende tal plakat, så har man mulighed for at øve på begge dele. Køb en alfabet plakat til din barns værelse, for hvad enten han eller hun går i børnehave eller 1. klasse, er det et super godt redskab, og en god måde at introducere alfabetet på en tryg måde. 

Smart opbevaring bidrager til mindre kaos
Som nævnt tidligere er rod og legetøj i lange baner en uundgåelig ting på børneværelset, og gør faktisk ikke noget, da det vidner om gode stunder og fordybelse i legen. Men man kan mindske kaosset på en ret simpel og billig måde – man investerer i noget opbevaring til alt legetøjet og markerer, hvad der hører hvor til. På den måde kan dit barn selv rydde op, og ved hvor alting hører til. Opbevaring behøver ikke at være grimme plastikkasser, men kan gøres på alternative måder. Prøv fx med nogle store fletkurve, der enten kan stå på gulvet eller hænges op på væggen med nogle knager. Du kan også købe nogle flotte farverige kasser, der kan stå på en reol.